Vinderup Egnshistoriske Arkiv

Siden sidste udgave af Arkiv Nyt er der i bestyrelsen foretaget en ændring i bestyrelsen, som også er blevet omtalt i dagspressen.

Gunnar Hallum, vor formand gennem mange år, har valgt at forlade bestyrelsen.

I forbindelse med vor udstilling om kommunens mange skoler gennem tiderne er det blevet klart, at der mangler en samlet fremstilling af skolernes udvikling her i kommunen. Denne opgave vil Gunnar gerne påtage sig, men han sætter som betingelse, at han så bliver fritaget for sit arbejde i bestyrelsen.
Dette tilbud satte bestyrelsen i en vanskelig situation: Vi vil meget gerne have samlet skolernes historie og der er ingen tvivl om, at Gunnar er den rette mand til at løse opgaven; men vi følte, at det var svært at undvære Gunnar i bestyrelsesarbejdet.

Som bekendt er resultatet blevet, at vi gik ind på Gunnars betingelser. Søren er blevet valgt til formand og Karen Nielsen er som 1. suppleant indtrådt i bestyrelsen. I samme forbindelse er der også sket ændringer i udvalgenes sammensætninger, se modstående side.

Ved samme lejlighed blev det pålagt undertegnede at overtage denne side. Det vil jeg prøve at gøre efter bedste evne.

________________________________

Mange arkiver og private har i flere år indtastet folketællinger fra 1787 til 1921 på deres PC og derefter afleveret en kopi af deres anstrengelser til Dansk Data Arkiv (DDA) i Odense. I øjeblikket er der indtastet mere end 5 mill. personer.

Dette har resulteret i, at folketællingerne 1801 og 1845 nu er komplette og udgivet på en CD. De kan købes hos DDA (www.sa.dk), men vi har dem også på Arkivet, kvor I selvfølgelig er velkommen til at komme og søge i dem.

Også vor egen hjemmeside www.lokalarkiver.dk/vinderup har folketællinger, det er dog kun for de 5 sogne, som ligger i Vinderup kommune. Desuden er der en del kirkebøger fra Sevel Sogn.

________________________________

Igennem længere tid har vi samlet konfirmandbilleder samt forsøgt at få sat navne på konfirmanderne.
Vi har selvfølgelig ikke alle endnu, så har du nogle konfirmandbilleder liggende kunne det jo være, at det netop var et af dem vi mangler.
Særlig fra Ryde har vi huller i samlingen.

Kurt Guldbæk

Tiden omkring 1825–50 betegnes ofte som vækkelsernes tid, en periode hvor menigmand gjorde oprør imod mange præsters rationalistiske forkyndelse. Mest kendt her på egnen er Iver Viftrup fra Handbjerg, men i nabosognet Ejsing boede på samme tid en mand, der også her fik afgørende betydning for det åndelige liv i sognet.

Det var gårdmand Christen Sørensen i Råst. Som lægmand var han meget veltalende, kom vidt omkring til møder i Ringkøbing amt, i Salling og på Mors, fik mange venner, men som andre der "stak hovedet for langt frem", også fjender.

Christen Sørensen var født i Haasum 1791 og i 1820 blev han gift med en pige fra Hedegaard i Sevel. Hendes moder hørte til "Brødremenigheden", også en af den tids oprørsbevægelser, hvis forkyndelse faldt godt i tråd med de synspunkter, som var drivkraft i den lægmandsbevægelse, som bl. a. Iver Viftrup og Christen Sørensen repræsenterede.

Udover at være lægprædikant var Christen Sørensen også kendt for at kunne udtrykke sig i rim. Igen et særkende for den tid, at når folk på en eller anden måde gav hinanden "tørt på", så skete det ofte i rimede vers.

I det efterfølgende rim-digt møder vi Christen Sørensen som forfatter til et gravskrift over en 17-årig tjenestedreng fra Råst, der i 1844 kom ulykkelig af dage.

Gravskrift over Mads Christian Jensen, født i Rønberg den 14. Marts
1827, og ved uforsigtig Spøg med en Strikke, endte han sine Dage
her i Råst i Ejsing Sogn den 19. marts 1844.
Han spøgefuld i Loen gik – med Strikken udi Haanden.
Opbandt den som var før hans Skik – og slynged sig på Hagen.
Men se hvad sker på Øjeblik – sin Hals af Led han brækker,
Og pluds`lig ind i Evighed – nu liden Snor ham trækker.
Tre Børn staar hos og ser derpaa – med Latter ham betragter,
Men da hans Læber bliver blaa – de dog som Børn det agter,
Løb hen og det tilkendegav – men det var nu forlænge,
Man fandt da med Forbavselse – ham død i Strikken hænge.
Skønt hastigt han af Verden gik – tør vi dog trøstig haabe,
At Sjælen til sin Frelser gik – hvor de opsankte Draaber,
Af hans uskyldig Rosenblod – han lod på Korset flyde,
For alles Synd at gøre Bod – og Frelsen os tilbyde.
Hans Ungdoms Brøst og Ufornuft – Vor Gud vil ej forgjætte,
Tilgiv da denne Yngling – og alt hans Synd udslette.
Din Naade lad for Retten gaa – lad ham til Livet glad opstaa,
I Jesus-navnet Amen.

Christen Sørensen, Raast.

(Fra kasse på Egnshistorisk Arkiv i Vinderup, mrk. 3 – 8, afskrift)

Når et gravsted på et af vore kirkegårde har fået betegnelsen "bevaringsværdigt" og menighedsrådet efterfølgende bekoster restaurering og vedligeholdelse af mindesmærket, må det være en naturlig opgave for den derværende lokalhistoriske forening, tid efter anden at opfriske de historier, der knytter sig til de bevaringsværdige mindesmærker.

På Sahl kirkegård har i mange år henligget et gravsted, overgroet med buske og med en næsten ulæselig marmorplade. Nu er gravstedet ryddet, pladen rengjort og med lidt hjælp fra kirkebogen læses nu

If'ølge Sahl sogns lokalhistoriker Valdemar Frederiksen, var Ole Wiedemann den 15. præst efter Reformationen, der bestred embedet som sognepræst i Sahl. Sammen med hustruen Ane Antonette Rosine kom de her til egnen i 1834, hvor også deres børn blev født. Hustruen døde imidlertid i 1843, og som Wiedemann nok selv har skrevet i kirkebogen - "død 10 timer efter at have født et levende Pigebarn".

Året efter forlod Wiedemann Sahl, blev forflyttet til Ebeltoft, senere til Asminderød på Sjælland. Som præst i Sahl huskes Wiedemann for hans indædte modstand mod missionsbevægelsen, der i disse år bredte sig i sognene omkring Sahl. At han også havde venner, fremgår af en henvendelse, som tilsyneladende flere beboere i Sahl har rettet til ham, efter at han efter årene i Asminderød har slået sig ned på Frederiksberg. Det er i 1879, næsten fyrre år efter at han forlod Sahl, at Mads Jensen i Svenstrup Mølle, som talsmand for beboerne skriver til Wiedemann. Desværre kendes ikke brevet, men af svaret får man et indtryk af beboernes ønske. Samtidig giver det Wiedemann lejlighed til at fortælle lidt om familien, herunder sønnen Conrad, der blev født i Sahl 14. august 1840 og som deltog i krigen 1864, kom uskadt hjem, men havde alligevel fået et knæk som kostede ham livet.

Billedet som Wiedemann sendte de gamle venner i Sahl, viser prælaten iklædt præstekjole og bærende ridderkorset. Da Wiedemann var præst for både Ejsing og Sahl menigheder, får Ejsing sogns afdøde lokalhistoriker, Anders Kjellerup, ordet for en sidste bemærkning om Wiedemann:

Ole Wiedemann var præst for Sahl og Ejsing fra 1834 til 23. jan. 1844. Han var født i København 17. aug. 1802, hvor hans fader var skrædermester. Han blev student i 1820, kandidat 1825, var fra 31. okt. 1827 kateket i Ringsted.

Efter tiden i Sahl - Ejsing, forflyttedes han i 1844 til Ebeltoft, og var i den tid han boede der folketingsmand for Randers amts 5. kreds, fra 4. aug. 1852 til 13. jan. 1853.

Fra 4. dec. 1854 blev han sognepræst for Breining - Bjergsted og fra 22. jan. 1858 sognepræst for Asminderød - Grønholt - Fredensborg, tog sin afsked 8. nov. 1878 og døde i København. Han blev Ridder af Dannebrog 21. juni 1876.

Pastor Wiedemann var 1. gang gift med Ane Antonette Rosine Hansen, datter af havneskriver Hansen, København og 2. gang med Clara Jul fra Hjørring. Hans første hustru ligger begravet på Sahl kirkegård.

(Fra optegnelser til Ejsing sogns historie, Anders Kjellerup)

GH

- Det er dog en forfærdelig masse trafikulykker, der sker i dag! Det er jo nærmest hverdagskost i aviserne!

Dette udsagn hører man ofte, men tænk så på, hvor mange forskellige trafikmidler vi har i dag. Anderledes var det for 100 år siden, men også dengang kunne der forekomme ulykker i trafikken.

På Arkivet i Vinderup har vi mikrofilm af Holstebro Dagblad helt fra 1881, og i maj 1904 kunne man læse om, hvordan en 5-årig dreng, søn af uldhandler Mogensen, blev overkørt på Vinderup gade af en arbejdsvogn. Drengen fik hovedet stærkt kvæstet, så hans tilstand er ikke uden fare, beretter avisen.

Værre gik det i oktober i Ryde, da husfader Niels Madsen af Højbjerg i Ryde og en nabo, Lyder Ravnsholt i Sevel, ville køre til Borbjerg. Da indtraf det uheld, at den ene hest blev ustyrlig, idet den slog bagud og tilsidst slog halen over tømmen, så Niels Madsen, der var kusk, kørte ned ad en høj stejl bakke i nærheden af Ryde Bavnehøj. Vognen væltede, og og de to mænd og deres koner blev en del forslåede. Niels Madsens kone, der i forvejen er svagelig, kom værst til skade, idet hun fik et klem af agestolen over brystet. Hun blev kørt hjem og hurtigt tilset af en læge, der dog udtalte, at intet ydre brud var sket, så hvis hun kunne leve de to første døgn, troede han ingen fare der var. Hun henlå dog dagen efter og kunne knapt tale hørligt, og hun døde et par dage efter.

Mere speciel var en ulykke på jernbanen ved Vinderup i november. Næstformand Davidsen og ekstraarbejder Riis Jakobsen ville torsdag aften ved 5-tiden efter endt arbejde køre en trolje hjem fra Vinderup til Handbjerg. Da der samtidig afgik et særtog fra Vinderup til Struer, tog Davidsen, stående på troljen, fat i den bageste buffe på toget for på denne måde at blive transporteret over banen. Et stykke uden for Vinderup station blev Davidsen svimmel, mistede sit tag i buffen og faldt forover ned foran troljen. Jakobsen ville gribe ham, men blev selv revet med, og begge blev overkørte og ilde tilredte af troljen. En ledvogter anede uråd og fandt begge de tilskadekomne liggende bevidstløse i grøften. De blev begge bragt til Vinderup, hvor Davidsen blev midlertidigt behandlet i ventesalen. Han havde brækket begge skinneben og fået en kontusion af knæet. Hovedet var også stærkt forslået, og i lidende tilstand blev han med aftentoget ført til Skive og indlagt på sygehuset. Riis Jakobsen var sluppet med alvorlige skrammer på hovedet og kroppen, men befandt sig så vel, at han med aftentoget kunne rejse til sit hjem i Handbjerg. Davidsens tilstand er meget betænkelig, og der er kun ringe udsigt til, at han lever. En amputation af begge ben vil være nødvendig. - Dagen efter meddelte avisen, at han var afgået ved døden, 66 år gammel.

En arbejdsmand der arbejdede i Trindmose tørvefabrik i Ejsing, kom i juli slemt til skade ved at få det ene ben ned i æltemaskinen, hvorved han fik omtrent alt kødet revet af fra øverst til nederst. Han er ugift og hjemmehørende i Vildbjerg. Efter at være tilset af en læge førtes han til Holstebro Sygehus.

En ældre mand, fhv, købmand Vollerup, tidligere købmand i Ringkøbing, omkom på sit værelse i en bagbygning på Handbjerg Hovgård. Der må være sket et uheld, da han om aftenen var ved at gå til ro, så der er kommet ild i tørvekassen. Da ladefogeden morgenen efter kom på værelset, var det fyldt af røg, og Vollerup lå kvalt i sengen.

Men avisnyhederne berettede dog ikke alene om ulykker og elendighed. Fra foreningsfronten meldtes, at Vinderup Borger- og Håndværkerforening har 41 medlemmer og en formue på 492,35 kroner. Som formand valgtes købmand Johs. Bang i stedet for købmand Mikkelsen, og til bestyrelsen valgtes købmændene P. Mikkelsen og Peter Lassen i stedet for urmager Majgaard og politibetjent Gjedde, der fratrådte. - Afholdsbevægelsen markerede sig stærkt på egnen. Bjert og Vinderup Afholdsforening havde 178 medlemmer, og dyrlæge Nielsen blev genvalgt som formand. Sevel Afholdsforenings nye fane blev indviet ved en festlighed i juni i gartner Lybys have. Taler holdtes af lærer Sørensen, Sevel, højskolelærer Andersen, Hadsten, og smed Pedersen, Lem. - og i juli holdtes afholdsfest i Rydhauge med 300 mennesker. Der indledtes med en procession fra Vinderup Afholdshjem til Rydhauge, og her deltog Sevel Afholdsforening med fane.

Sahl sogneråd praktiserede nærdemokrati og borgernes medbestemmelsesret - allerede dengang! Sognerådet indbød nemlig kommunens beboere til et møde for at høre, om der var stemning for, at kommunen giver et tilskud til en bolig i Vinderup for kaldskapellanen, der skal ansættes i pastoratet. Forsamlingen gav tilslutning til, at der ydes 3.000 kr. i tilskud under forudsætning af, at boligen kommer til at ligge i Vinderup. - I maj holdt menighedsrådene i Sahl og Ejsing møde sammen med biskop Koch, og til det ledige sognepræsteembede indstilledes pastor Holm, Holstebro, og pastor Møller, Jegindø. I august blev pastor Holm indsat i Ejsing og Sahl kirker, der begge var fyldte til sidste plads. I Sahl måtte flere gå bort uden at kunne komme ind i kirken.

Et par af egnens store gårde skiftede ejere i 1904. Kjærgårdsholm Hovedgård med ca. 250 td. land blev af proprietær Rasmussen solgt for 60.000 kr. kontant til partikulier H. L. Schneel, København. I maj solgte dr. phil. K. Rørdam Stubbergård i Sevel til højskoleforstander H. C. Nielsen-Svinning, Hadsten, som dog fortsætter sin virksomhed ved skolen i Hadsten. Ifølge Ritzaus Bureau vil en betydelig del af jorderne blive udstykket til husmandsbrug. Stubbergård havde på det tidspunkt 1220 tønder land ager, eng skov og hede, og prisen var 113.000 kr.

I august opstod der ild i Trindmose i Ejsing, formentlig ved en gnist fra tørvefabrikkens lokomotiv, hvilket udviklede sig til en stor hedebrand, idet der brændte ca. 3.000 tdr. land. Ilden forplantede sig til Rønbjerg Mose, og ifølge avisen var der ikke udsigt til, at den blev slukket foreløbig. Efter en halv snes dage kunne man dog meddele, at branden på grund af de sidste dages regnvejr var formindsket betydeligt., så ilden kun ligger og ulmer lidt hist og her. Branden har kun berørt de øverste, mindre værdifulde lag. Der er brændt flere 100.000 tørv, tilhørende private. Fabrikkens tørv ligger så højt, at ilden ikke har kunnet nå dem. Værdien af de brændte tørv og lyngen andrager betydelige summer.

I Sevel nedbrændte en lørdag i oktober to af byens gårde, tilhørende gdr. og købmand Hans Jensen og gdr. Karl Jensen (Krogh). Ilden opkom ved 7-tiden i Hans Jensens lade og forplantede sig til gårdens søndre længe og det østfor liggende gamle stuehus, der nedbrændte i løbet af kort tid. Fra købmand Jensens lade forplantede ilden sig til nabogården, tilhørende Karl Jensen. Her brændte den søndre længe samt stuehuset. Der er formodning om, at branden er påsat. Et fattiglem er anholdt som mistænkt, men har ikke aflagt nogen tilståelse. Han skal ikke være fuldt tilregnelig.

Den 23. august kunne Dagbladet fortælle: Kongen har bifaldet (ifølge Ritzaus Bureau), at der oprettes et apotek i Vinderup stationsby på et sted, der approberes af Justits-ministeriet. Og 6. december hedder det: Cand. pharm. Flagstad, Viborg, der har fået bevilling til at drive apotek i Vinderup, har med forventet approbation lejet lokaler i en bygning, som møller Jacob Thoft, Sevel, vil lade opføre i den nordlige bydel, hvor nu "Chatollet" ligger.

Af de mindre nyheder kan nævnes, at i februar var grisepriserne i Vinderup 18 - 23 kr. for månedsgrise pr. par. - og af glædelige begivenheder nævnes i november, at to af egnens urmagere holder sølvbryllup, nemlig J. Erlandsen, Vinderup, og Thomas Jensen, Sevel, og oven i købet på samme dag.

Der var gang i tørveproduktionen på egnen. 2. december: En ny tørvefabrik vil til foråret blive anlagt i Bjørnkjær Mose i Ål ved Vinderup af Niels Bjerregaard, Ejsing, Chr. Antonsen, Hasselholt, og Jens Nørgaard Ål. Mosen tilhører Anders Mølgaard, Ål, der skal afgive materialer for et bestemt vederlag pr. 1000 tørv.

28. december: Et konsortium, bestående af Anders Ravnholt, Ejsing, Jens Skov og Poul Hyldgaard, Egebjerg, samt mejeribestyrer Jensen, Ejsing, har af forskellige ejere købt et større stykke mosejord i Tværmosen i Ejsing, hvor der agtes anlagt en tørvefabrik til foråret.

Daniel.

Vinderup fik i 1905 en kommunal skole. Allerede flere år før havde flere af byens borgerne følt behovet for at have en skole i byen og var derfor gået sammen om at starte en privatskole, vistnok inspireret af skolemanden Madsen-Mygdal.

Hvornår skolen helt præcis startede ved jeg ikke, men 1. november 1902 tiltrådte der en ny lærerinde i den private skole. Det var Anne Marie Jørgensen fra Skanderborg, der skulle undervise de få purke fra Vinderups velhavende middelstand.

Anne Marie havde i længere tid været forlovet med Frederik Tønnesen, der på dette tidspunkt var kapellan i Brylle på Fyn. Allerede inden hun kom til Vinderup havde de haft en livlig korrespondance; brev hver vej flere gange om ugen.

Denne korrespondance var startet i 1899 og fortsatte indtil de i 1904 blev gift medens de boede i Vinderup. Fra april 1904 indtil sommerferien overtager Frederik undervisningen medens Anne Marie lærer husgerning i Vester Skovlund, hun skulle jo være velforberedt inden de blev gift.

Hele denne korrespondance har vi af et barnebarn af Anne Marie og Frederik, Dorthe Hune i Tvis, fået lov til at lave en kopi af. Ialt er der mere end 1000 maskinskrevne sider.

Det er Dorthes mor, Anne Hedvig Eskildsen, der under hendes mand, sognepræst i V. Vedsted ved Ribe, Kristian Eskildsens sygdom satte sig til at skrive sine forældres kærestebreve af på maskine. Det tog 2 timer dagligt i 13 år.

Der er sparet på papiret, sommetider er der skrevet ud over kanten, sommetider på tværs i margenen eller på hovedet øverst i brevet for ikke at skulle bruge et ark mere.

Både Anne Marie og Frederik er gode brevskrivere. De fortæller løst og fast om de mennesker de mødte og de begivenheder der optog dem i samtiden. Begge er fordomsfrie mennesker; Anne Marie går stærkt ind for kvindefrigørelsen og bliver senere også en kendt foredragsholder.

Endnu er alle brevene ikke tilgængelige på Arkivet, vi har dog de breve, der omhandler tiden i Vinderup.

KG

Et program til at gemme vore ejendomsoplysninger.

På sidste års generalforsamling blev det fortalt, at vi gerne ville have et program til at holde styr på vore oplysninger om ejendommene og deres ejere. I den mellemliggende tid har jeg med hjælp fra forskellige personer brugt nogen tid på at strikke et sådant program sammen.

Programmet Ejendomme kan registrere følgende:

• Ejerlav og matrikelnummer (SKAL udfyldes)
• Adresse i form af vejnavn og nummer
• Postnummer og by
• Navnet på den lokalitet, hvor ejendommen ligger.
• Hvilken matrikel ejendommen er udskilt fra og hvornår.
• Et tekstfelt med oplysninger om de kilder hvori ejendommen nævnes.
• Et tekstfelt med bemærkninger, der angår ejendommen. Det kan f.eks. være ejendommens historie eller lignende.
• Vilkårligt antal billeder med tilknytning til ejendommen plus en billedtekst.
• Vilkårligt antal ejere af ejendommen med oplysninger om :
• Åremålet, de ejede ejendommen,
• Ejendomsnavn og anvendelse
• Hvilke matrikelnumre, der købtes til eller solgtes fra ejendommen

Desuden er der et PERSON-register.
Dette personregister SKAL mindst indeholde personens (ejerens/beboerens) navn.
Der har jo gennem tiden eksisteret mange Jens Pedersen og Peder Jensen. Det er derfor nødvendigt med flere oplysninger end navnet for at kunne holde de enkelte personer adskilt fra hinanden. Derfor kan personregistret desuden indeholde:

Da der er en del oplysninger at holde rede på, er programmet opbygget af 10 databaser, der samarbejder på forskellig vis.

Vi har her på Arkivet allerede en del oplysninger om ejendommene i vort område. Derfor vil jeg også gerne efterlyse nogle personer, der har tid og lyst til at være med til at indtaste oplysninger i databaserne. Dette vil ikke kræve den helt vilde EDB-kendskab, blot man er omhyggelig og lidt rutineret i brugen af en PC.
Indtastningen vil foregå på Arkivet, da programmet ikke kan benyttes af flere personer på een gang og det endnu ikke er muligt at samle data fra flere PC-er til een database.
Skulle du være interesseret i at være testbruger eller være behjælpelig med indtastning hører vi gerne fra dig!

Er der nogen, som ligger inde med gamle billeder af ejendomme, matrikelkort, aftægtskontrakter eller lignende, skal vi gerne opbevare det for jer for eftertiden. Vil I ikke af med materialet vil vi gerne have lov til at kopiere det, så flest muligt kan få gavn af det i fremtiden.
 

Kurt Guldbæk