HUSK NÆSTE MØDE:
Se mere om møderne
Onsdag d. 6.10 kl.19.30
Ældre gravminder på kirkegårdene i Salling og Fjends
Poul Tolstrup, Historisk Samfund for Skive og Omegn, fortæller
Medbring kaffe
Bestyrelsen og udvalg
Fra formanden
Møder og arrangementer
Holstebro Museums udgravninger i Vinderup Kommune
i 1998.
En lejesoldat fra Ejsing.
Rønbjerg Tørvefabrik og Jensen og Sørensens
Plantage
Nyerhvervelser på Arkivet
Et par tanker om slægt historie
Den Danske Grundlov
| Formand | |
|
Tlf. 97 44 80 98 |
| Næstformand og sekretær | |
|
Tlf. 97 45 22 27 |
| Kasserer | |
|
Tlf. 97 44 19 60 |
|
Tlf. 97 44 84 41 |
|
Tlf. 97 46 14 44 |
|
Tlf. 97 44 10 63 |
|
Tlf. 97 44 21 54 |
| Suppleanter | |
|
Tlf. 97 44 20 05 |
|
Tlf. 97 44 17 45 |
Fmd. Johannes Mikkelsen, Klostervej 16, Sevel Tlf. 97 44 80 98
Christian Vestergaard, Sevelvej 38, Vinderup Tlf. 97 44 10 63
H. P. Christensen, Østparken 10, Ejsing Tlf. 97 44 62 78
Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf. 97 44 21 54
Fmd. Søren Møller, Pilevang 1, Sevel Tlf. 97 44 84 41
Arne Christensen, Lindbjergvej 8, Handbjerg Tlf. 97 46 14 44
Christian Vestergaard, Sevelvej 38, Vinderup Tlf. 97 44 10 63
H. P. Christensen, Østparken 10, Ejsing Tlf. 97 44 62 78
Bodil Møller, Pilevang 1, Sevel Tlf. 97 44 84 41
Udgives af Vinderup Egnshistoriske Forening, Vinjes Torv 1, Tlf. 97442998
Redaktør: Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, 7830 Vinderup Tlf. 97442154
Alle bidrag til bladet sendes til ovennævnte eller Arkivet.
Udkommer 2 gange årligt, April-Maj og September-Oktober.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Sevel i april 1999.
Ved generalforsamlingen i marts skete der en enkelt udskiftning, idet vor kasserer gennem de sidste 6 år,
Jens Peder Hedegård, ikke ønskede at fortsætte. Han mener efter et langt liv med foreningsarbejde
og mange forskellige gøremål, at tiden er inde til at bruge tiden til mange af de private interesser
som er blevet forsømt. Fra Vinderup Egnshistoriske Forening vil vi gerne sige dig tak for godt samarbejde.
Som nyt bestyrelsesmedlem er indvalgt H.P. Christensen fra Ejsing. H.P. er godt kendt på Arkivet da han har
været behjælpelig med at indtaste foketællinger og kirkebøger i KIP på PC, vi byder
velkommen og glæder os til et godt samarbejde.
I dette nummer bliver der gjort rede for de aktiviteter som er planlagt i sommerens løb der er altid blevet
vist stor interesse for disse arrangementer med mange deltagere, derfor er de også at finde i ‘Gå,
Søg og Sans', kommunen og Turistforeningens pjece om ture i naturen med vejleder i Vinderup Kommune.
Vi vil arrangere en sommer udflugt, den vil gå til Bjerringbro; der vil vi besøge Gudenådalens
Museum, ligeledes vil vi besøge Grundfoss museet, Hjermind Kirke og Præstegård med mindestenen
fra H.C.Andersens besøg. Det var her han digtede sangen ‘Jylland mellem tvende have'. Turen bliver en eftermiddagstur
i bus, hvor vi tager vor kaffe med som kan nydes i den smukke
natur omkring Gudenåen.
Med dette indslag vil jeg gerne ønske alle medlemmer og brugere af Arkivet en rigtig god sommer med sol
og grøde i vort dejlige land.
Med venlig hilsen
Johannes Mikkelsen
Formand
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Ryde Sogn 1796 - 1996 345 Kr
Herrup Kirke 75 år 65 Kr
Herrup Skole gennem 90 år 98 Kr
"står om end tårnene falder" (Trandum Kirke) 60 Kr
Af Handbjerg Kirke og sogns historie 98 Kr
An Trængsel hinne dreng 50 Kr
Af hjertets lyst 75 Kr
Vi har på Arkivet stadig nogle eksemplarer af Arkivar P.K. Hofmansen's skrifter
om egnen.
‘Sevel Sogn' og ‘Stubber' koster kun 35 Kr /stk
Desuden det lille skrift ‘Kristian Lund og Nationalmuseet' 20 Kr
Tilbage til indholdsfortegnelsen
I 1998 har der været ni udgravninger i Vinderup Kommune. Fire af udgravningerneskyldes dybdeplovning forud
for plantning af læhegn. Plantningsplanerne sendes til Museet. Vi gennemgår planerne og udvælger
de steder, vi menerdet er påkrævet at lave en udgravning før dybdeplovning. Siden har Gunnar
Hallum så gennemgået de dybdepløjede områder og registreret, hvad der er dukket op af
fortidsminder. Nogle steder er der foretaget mindre udgravninger og enkelte steder afventer udgravning i 1999.
Det drejer sig bl.a. om keramikovnenved Lindholtgård.
Udgravningerne ved Skank og Trandum Skovby er kommet i stand efter henvendelse fra Gunnar Hallum. Det drejer sig
i alle tilfælde om eftergravninger af gamle udgravninger.
Udgravningerne Grysbæk I og II skyldes anlæggelse af cykelstien mellem Vinderup og Struer. Her blev
planerne for cykelstien også gennemgået, og udgravningerne foretaget før cykelstien blev anlagt.
Undersøgelsen af hustomten på Hasselholtvej skyldtes igen henvendelse fra Gunnar Hallum, som var blevet
opmærksom på en mørk plet i pløjemarken. Det var sidste udkald. Kun ganske lidt var tilbage
af hustomten.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forud for dybdepløjning til læhegn undersøgtes den overpløjede høj sb. 13.
Ifølge Nationalmuseets sognebeskrivelse var højen udgravet af konservator G. Rosenberg i 1903. Det
viste sig imidlertid hurtigt, at der aldrig havde været gravet i højen. Den vestligste del af højen
ligger i dag under Vester Egebjergvej.
Højen var bygget op af græstørv i to omgange. I den ældste fase havde højfoden
været markeret af en godt 1 m bred ringgrøft med en diameter på 18 m. Ringgrøften havde
åbning mod sydøst. Der blev ikke iagttaget stolpespor eller lignende i grøften, som syntes
at have stået åben et stykke tid. I midten af højen blev udgravet to grave. Den yngste grav
var fra dolktiden.
Den indeholdt en lancetformet flintdolk og otte fladehuggede pilespidser af flint. Den døde var gravlagt
i en trækiste understøttet af sten.
Umiddelbart under dolktidsgraven fremkom et trækulslag fra en træbygget gravkiste fra enkeltgravskulturen.
Graven målte ca. 3,6 m x 3 m og var afgrænset på ydersiden af en grøft med åbning
mod sydøst. Langs grøftens inderside var der tydelige spor af brændte planker. Det formodes,
at disse planker har dannet sider i det træbyggede gravkammer. Indgangen mod sydøst var markeret af
to gange to stolper. I graven blev der fundet to stridsøkser og 14 ravperler. To urnegrave og en brandgrav
udgravedes i den sydøstlige side af højen og en enkelt brandgrav i nordsiden. Urner og brandgrave
er sandsynligvis fra yngre bronzealder (1.000 – 500 f.Kr.).
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Resterne af en toskibet hustomt med forsænket østende blev udgravet. Huset var ca. 23,5 m langt og 6 m bredt. Foruden spor efter de tagbærende stolper var dele af især sydvæggen bevaret. Nordvæggen var beskadiget af hjulspor. Ud fra lerkarskår kan huset dateres til ældre bronzealder. Hustomten ligger i forlængelse af den række på seks hustomter af samme type, der blev fundet ved dybdepløjning øst for gården Trængsel i 1993. Der er ca. 400 m mellem de to lokaliteter.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Efter at der var dybdepløjet til læhegn gik Gunnar Hallum hegnene igennem. Herved opdagede han
et 3 x 3 m stort rødbrændt område med en mængde rødbrændte lerkarskår.
Hovedparten af skårene stammer fra kander med dekorative elementer som hindbærknopper, snoede hanke
og dobbeltlister med hak. Kuglepotter og fade indgår ligeledes i materialet. Nogle af skårene viser
rester af glasur – ofte ses glasuren også på skårenes brudflade – og de store skårmængder
tolkes derfor som rester af en fejlbrænding. Blandt fundene er også store brændte lerklumper,
som kunne stamme fra en ovnkappe. Lokaliteten ventes
udgravet i 1999.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
I 1965-66 undersøgte Gunnar Hallum på sin egen jord to jordgrave, der lå i forlængelse
af hinanden med 5 m's mellemrum. I den vestlige grav fandtes 11 ravperler og en flintøkse. I den østlige
grav var der to flintøkser. Begge grave kunne dateres til tidlig yngre stenalder.
I 1998 foretog vi en efterundersøgelse af stedet, for at konstatere, om der var spor af en høj over
gravene eller andre konstruktioner. Vi fandt rester af begge grave. Ved den vestlige grav fandtes en ravperle.
5 m øst for den østlige grav fandtes en tre meter lang grøft. Dens orientering var på
tværs af længdeaksen gennem de to grave. Hvor længdeaksen skar tværgrøften, var
fyldskiftet farvet rødbrunt – sandsynligvis af okker. Tværgrøften har været mindst 75
cm dyb. Der fandtes ingen spor af stolper eller oldsager i grøften. Tværgrøften må være
samtidig med de to grave. Tilsammen udgør de en anlægstype, der er veldokumenteret med øst-vest
vendte langhøje eller aflange indhegninger med palisadegrøfter i østenden. Ved det her omtalte
anlæg kunne det ikke påvises, om der oprindelig havde været en høj over gravene.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
I et gammelt læhegn undersøgtes den resterende del af to stendyngegrave. Anlæggene indgår
i hele det system af stendyngegrave, som undersøgtes ved professor C.J. Becker i 1968. De benævnes
G og H i Kit Fabricius' og C.J.
Beckers bog fra 1996: "Stendyngegrave og kulthuse". Det meste af anlæg H og knap halvdelen af anlæg
G blev udgravet i 1968. Ved sammenlægning af tegningerne fra 1968 og 1998 ses, at G er oval og 1,75 m lang
og 0,75 m bred. H er 1,4 m lang og 0,7 m bred. Det var ikke muligt at se fyldskifter omkring stenlægningerne.
Der fandtes ingen oldsager.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Inden dybdepløjning før plantning af læhegn blev der prøvegravet på udvalgte
steder, hvor der i forvejen var gjort fund af fortidsminder. Ved Søndermølle var tidligere især
gjort fund fra den yngre stenalder. Ved en af prøvegravningerne fremkom en række spredte stolpehuller
og enkelte gruber.
Ved Gunnar Hallums gennemgang af hegnene efter dybdepløjning fandt han på dette område oppløjede
stolpehuller og gruber. Enkelte af gruberne blev udgravet, hvorved der fremkom en del lerkarskår dateret
til tidlig førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.). En enkelt grube kunne dateres til slutningen af stenalderen
(2.400 – 1.700 f.Kr.), idet den indeholdt en fladehugget flintdolk,
flintafslag samt lerkarskår.
Et andet sted i området registreredes en enkelt grube med lerkarskår og et enkelt stykke flint – sandsynligvis
fra bronzealderen.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Da Gunnar Hallum i 1953 var ved at nypløje et hedestykke, fandt han en skivekølle og et øskenbæger
i en stenlægning på 2-3 m2. I 1964 foretog professor C.J. Becker en efterudgravning af graven. Der
var tale om en tidlig mellemneolitisk jordgrav (Se: Nationalmuseets Arbejdsmark 1963-65 s. 124).
Vores undersøgelse i 1998 gik ud på at afdække en større flade omkring denne sjældne,
pænt udstyrede grav. Det kunne forventes, at der fandtes spor af en høj, palisade, stolper eller andre
spændende anlæg. Muldjorden blev fjernet i et felt på omkring 500 m2 omkring graven. Der fandtes
ganske få diffuse fyldskifter og et enkelt stolpehul i nærheden af graven. Et lysere parti på
ca. 7 m x 5,5 m i den stærkt alprægede undergrund kan muligvis være spor af en oprindelig høj.
Der fandtes ingen oldsager.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forud for anlæggelse af cykelsti fra Struer til Vinderup blev der lavet prøvegravninger på udvalgte steder. Ved udgravningen fremkom to gruber, tre kogestensgruber samt et enkelt stolpehul. Der blev fundet et enkelt lerkarskår fra jernalder.
Som ved foregående lokalitet er der tale om en prøvegravning forud for anlæggelse af cykelsti
fra Struer til Vinderup. Der blev ved undersøgelsen registreret en enkelt grube, der ikke kunne dateres
nærmere indenfor oldtiden.
Ved efterrekognoscering blev der registregisteret yderligere en grube samt et ildsted.
Lis Helles Olesen
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Kortskitse, der viser den omtrentlige placering af udgravningerne.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Normalt anser jeg Ejsingboerne for fredelige folk og har da heller aldrig haft grund til andet.
At der imidlertid fra Ejsing engang er udgået dygtige soldater vidner et avisudklip fra 1972 på Arkivet
om.
En af lejesoldaterne i Napoleons hære omkring Moskva i 1812 var den da 25-årige Jens Sørensen
Jensen fra Ejsing. Jens Sørensen Jensen kom senere levende tilbage til Ejsing og hans sønnesøn
bor i dag i Vinderup. Det er vognmand Poul Mortensen Jensen.
Den gamle Jensen fra Napoleonskrigene var en livskraftig mand og som 63-årig fik han 1850 sønnen Søren
Chr. Jensen og han fik som 50-årig sønnen Poul Mortensen Jensen, der i drengeårene tit hørte
sin far fortælle, hvordan hans far havde oplevet 5 spændende år i Napoleons hære fra 1807
og med felttoget til Moskva med kampene i den grufulde russiske vinter.
Det mest spændende var beretningen om en vagtnat for hans bedstefar uden for den franske lejr, da tropperne
lå 50 km fra Moskva. Jens Sørensen Jensen var til vagt på hest og han overraskede syv kosakker
til fods, der ville trænge ind mod den franske lejr.
Jens Sørensen Jensen drog sit ryttersværd og gav sig i kamp med kosakkerne. Han huggede hovedet af
de tre og klarede at binde de fire og føre dem ind i den franske lejr som fanger.
Det er den sandfærdige beretning om en dramatisk nat på vagt uden for Moskva i 1812. Den er fortalt
direkte af bedstefaderen til faderen og af ham til vognmand Poul Mortensen Jensen.
Og når han kommer hjem fra taxiture, kan han i sin gang se de syv platter, bedstefaderen havde med hjem fra
Maarstrids og Flandern, da han i 1812 vendte tilbage til Ejsing.
Der var flere lejesoldater fra Ejsing, som tjente Napoleon. En sønnesøn af en af de andre bor i dag
i Holstebro.
Kurt Guldbæk
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Lige på den anden side af amts- og kommunegrænsen mod øst og lidt nord for Hvidemose ligger der i dag en større plantage. Den hedder Jensen og Sørensens Plantage.
Denne plantage, eller rettere sagt selskabet bag den, kunne d. 27. marts i år fejre 100 års jubilæum.
I den anledning har den nuværende formand for selskabet, Arne Ottesen, samlet oplysninger om selskabets historie
i et skrift med navnet Rønbjerg Tørvefabrik, Jensen og Sørensens Plantage, Aps., Rønbjerg.
Arne Ottesen har foræret Arkivet et eksemplar som jeg her vil plukke lidt fra.
Andreas Sørensen, gårdejer på Sønderbygård, og Marius Jensen, ejer og stifter af
Skive Folkeblad, danner i 1899 selskabet Rønbjerg Tørvefabrik for at fremstille og sælge tørv.
Det går godt for tørvefabrikken, i 1909 beskæftigede den sammen
med den tilkøbte tørvefabrik Rønbjerg Mosebrug 80-100 mennesker. Man fremstillede da 3 millioner
tørv.
Marius Jensen dør i 1923 og Andreas Sørensen i 1928, men inden deres død havde de opkøbt
en hel del jord omkring tørvefabrikkerne.
Allerede i 1926 var det besluttet at oprette et nyt selskab, Jensen og Sørensens Plantage A/S, det blev
dog først oprettet i 1929. Formålet med selskabet er at erhverve og tilplante hede- og mosearealer
i Rønbjerg Sogn.
I 1931 sælger enkerne jorden til plantageselskabet, de forbeholder sig dog retten til tørvefabrikationen
frem til 1. januar 1939 mod til gengæld at tilplante 3 tdr. land hvert år.
I perioden op til 1946 opkøber formanden for selskabet yderligere en del jord til selskabet. Meget af
den opkøbte jord var købt fra gårde i Rønbjerg og Kisum, disse gårde ejede gerne
en smal parcel med hede og en parcel med tørv. Andre
parceller blev købt på tvangsauktioner, nogle til en pris af knap 2 kr, hertil kom dog omkostninger
på ca. 75-80 kr.
I 1999 udgør det samlede antal matrikler, der er slået sammen, 80 stk, arealet er på godt 262
hektar.
Tørveproduktionen er i 1948 som i 1909 på 3 millioner tørv men nu med underskud. Man beslutter
derfor at stoppe fremstillingen af tørv, sælge materiellet og bruge de indkomne penge på tilplantning
af arealerne.
Den helt store tilplantning fandt sted fra 1949 og til sidst i 50-erne, da tilplantedes de store arealer med hede
og læggepladserne til tørvene.
Det er et stort arbejde at plante træer. De første år foregik det med håndgravede huller,
senere fik man hjælp gennem hedeselskabet der skrælpløjede og rillepløjede inden planterne
sattes i jorden.
Meget af plantearbejdet udførtes og bliver stadig udført af aktionærerne med familie. Tidligere
var der to plantedage om året, een for Jensen-familien og een for Sørensen-familien. I dag er der
kun en dag om året, til gengæld møder begge familier op. Efter arbejdet er der hyggeligt samvær.
At det med det hyggelige samvær ikke er af ny dato ses af billedet på forsiden. Det stammer fra en
Mosefest i 1948. Der er fra venstre mod højre: Jens Peter Sørensen, Valdemar Jensen (formand 1926-60)
og Niels Sørensen
Er man interesseret i at se hele skriftet er det muligt at læse det på Arkivet.
Der er en hel del billeder, gamle regnskaber samt en kopi af den originale interessentsskabskontrakt deri.
Aktiviteter i anledning af jubilæet.
I anledning af jubilæet er der skrevet et egnsspil om tørvegravningen, som det er tanken at lade opføre
3 gange, nemlig:
• 20. juni kl. 14.
• 25. juni kl. 19.
• 26. juni kl. 14.
Desuden afholder vi i foreningen en aftentur til plantagen, hvor den nuværende formand Arne Ottesen vil være
turleder. Det bliver
• Onsdag d. 16. juni kl 19.30. Mødested: Oasen
KG
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Loven består af en række kapitler, hvori er fastlagt reglerne for statens styre og borgernes rettigheder.
Grundloven står over andre love ved, at den ikke kan ændres ved almindelig
lov og derved er beskyttet mod forandringer.
Den danske grundlov af 1849 adskiller sig fra tidligere love ved, at et bredt udsnit af landets befolkning fik
indflydelse på lovens udformning. Tidligere tiders lovgivning i Danmark var stort set et anliggende, der
klaredes af den regerende monark i forbindelse med adelen og centraladministrationens embedsmænd.
I de første årtier af l800-tallet var der i befolkningen en voksende trang til at få medbestemmelse
i udformning af landets love, ligesom borgernes rettigheder ønskedes fastlagt.
Med dette for øje oprettedes i 1834 Stænderforsamlingerne, der for kongerigets vedkommende samledes
i Viborg og Roskilde.
Deltagerne i disse forsamlinger blev valgt dels af kongen, dels ud af grundbesidderne der havde hjemme i, for Viborgs
vedkommende, Nørrejylland og for Roskilde, de danske øer øst for Lillebælt.
Viborg stænderforsamling bestod af 148 mænd som var samlet syv gange imellem 1834 og 1849. Ved disse
samlinger blev forelagt og diskuteret en lang række forslag til forbedring af lovgivningen i Danmark og resultatet
blev grundloven af 5. juni 1849.
Fra 1849 var det nu Rigsdagen, dvs Landsting og Folketing, der sammen med kongen udformede landets love. I 1953
blev grundloven ændret, Landstinget blev ophævet og Folketinget alene sammen med landets regent, konge
eller dronning giver landets love.
En række kendte mænd fra Ringkøbing amt blev valgt som deltagere i Viborg Stænder-forsamling.
En af dem var en ganske almindelig bonde, Ole Kirk, født i Stadil i 1788. Både sproget og klædedragten
afslørede hans herkomst, men alligevel stod der respekt om ham. Da han første gang stod på
talerstolen i Viborg Stænderforsamling, blev der sagt, at det var 700 år siden en bonde sidst havde
talt med vægt på tinge i Danmark.
Der var nogle ord Ole Kirk ofte brugte, når han førte sine tanker frem
i forsamlingen: "Mit ønskes mål er lige byrder, lige rettigheder". Når vi nu læser
om de mål han kæmpede for at nå, forekommer det os som selvfølgeligheder, men sådan
var det ikke i første halvdel af 1800 tallet.
Der forhandledes i 1834 om indførelse af almindelig værnepligt. Der synes at være stemning for,
at denne værnepligt alene skulle hvile på bondebefoikningen, men her var Ole Kirk med til at vende
stemningen. Tre gange måtte han fremlægge det samme forslag, før loven om almindelig værnepligt
blev vedtaget i 1848 og kom til at gælde forenhver mandlig dansk statsborger.
Han var imod at mennesker skulle fødes med privilegier som skattefrihed m.m. Det var tilladelsen til at
oprette stamhuse og grevskaber, som han mente var en levn fra den tid, da bonden havde de usleste kår før
1788. Også arvelovene blev foreslået ændret af Ole Kirk. Hvorfor skal datter og søn ikke
arve lige? Som det var dengang, var en broderlod dobbelt så stor som en søsterlod.
Igennem hele sin tid, først som stænderdeputeret, senere i den grundlovgivende forsamling, arbejdede
Ole Kirk ud fra det synspunkt at "den der vil sit folks vel, han fremmer dets undervisning".
Selv havde han kun gået i skole et par år og som tolvårig blev han sat til at undervise de yngre
børn. Hvad han siden lærte, var ved selvstudium. Således blev han også på landbrugsområdet
en foregangsmand idet han tog initiativ til afholdelse af det første dyrskue i Jylland og var med ved oprettelsen
af Ringkøbing Amts Landøkonomiske Selskab.
Ole Kirk døde i januar 1876. Han huskes som en stærk og særpræget personlighed, der afskyede
al politisk partivæsen, men formåede alene at føre sine ideer om fremskridt og velfærd
frem til frugtbringende debat i de kredse han færdedes.
GH
Tilbage til indholdsfortegnelsen
I det forløbne år har Arkivet bl.a. anskaffet:
• Skifteprotokoler fra Stubbergård (microfish).
• Skifteprotokoler fra Rydhave (microfish).
• Skifteprotokoler fra Landting (microfish).
• En bog om danske fotografer indtil 1920.
• Folketælling 1855 på mikrofish
• Kørestolsramper, således at også kørestolsbrugere nu kan komme på Arkivet
• Apparat til at fotokopiere mikrofilm til papir.
Det omtalte apparat til at lave fotokopier fra microfish er noget lignende det, der findes bl.a. på Landsarkivet
for Nørrejylland i
Viborg.
Det kan kopiere både fra positivfilm (sort skrift på hvid baggrund) og negativfilm (hvid skrift på
sort baggrund, f.eks. kirkebøgerne) og resultatet bliver sort skrift på hvidt papir.
Desværre forstørrer den medleverede ptik ikke så meget som vi kunne ønske, kun fra 9x
til 16x. Det ideelle til bl.a. folketællinger ville være 25x, og vi har bedt leverandøren om
at fremskaffe et sådant optik.
Da apparatet jo ikke har været gratis og der medgår materialer til kopieringen kan vi ikke tilbyde
gratis kopiering. Vi må tage 5kr/stk, det er samme pris som Landsarkivet for Nørrejylland tager.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Når man forsøger at finde sine aner kan man sommetider få nogle overraskelser, f.eks. kan
man opdage, at ikke alle ens forfædre var guds bedste børn. Måske er det den slags erfaringer
der har frembragt følgende udsagn:
• Man skal aldrig ryste sit stamtræ, man ved aldrig, hvad der falder ned!
• Mine forældre har alle, uanset hvor de har levet, været behæftet med alle menneskelige dyder
og - ikke mindst, lyder - også Sallingboerne. Også de har ædt og drukket, deres flid har ikke
altid været lige stor, de har været stridbare og retshaveriske, snedige i handel, haft vanskeligheder
med det 6. bud, hvorimod jeg aldrig har konstateret vanskeligheder med det 7. bud. Alle har - ros dem for det -
været MENNESKER og ikke helgener.
Citat af Steffen Ertbøll (af Tang-slægten)
A=Afskrift, E=EDB (KIP+papirudskrift), F=Fotokopi, M=Microfish, O=Original
|
Årstal |
Ejsing |
Hand- bjerg |
Ryde |
Sahl |
Sevel |
Estvad- Rønbjerg |
. |
|
1769 |
. |
. |
. |
. |
A-F-E |
. |
. |
|
1787 |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
. |
|
1801 |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
. |
. |
|
1834 |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
M-E |
. |
. |
|
1840 |
M-E |
M-E |
M |
M-E |
M |
. |
. |
|
1845 |
. |
E |
. |
E |
E |
. |
. |
|
1850 |
M-E |
M-E |
. |
M |
M-E-A |
. |
. |
|
1855 |
M |
M |
M |
M |
M-F-E-A |
. |
. |
|
1860 |
M-E |
E |
. |
M |
M-E-F |
. |
. |
|
1870 |
M-E |
E |
. |
M-E |
. |
. |
. |
|
1880 |
M-E |
M-E |
M-E |
M |
M-E |
. |
. |
|
1890 |
M-E |
M-E |
. |
M-E |
M |
. |
. |
|
1901 |
. |
. |
. |
. |
. |
. |
. |
|
1906 |
. |
. |
. |
. |
A-E |
. |
. |
|
1911 |
. |
. |
. |
. |
A-E |
. |
. |